For at løfte stemnningen en smule fra den ellers opløftende beretning om BT Halvmaraton – så følger her en beretning om Kvik Tri’s Forårsduatlon 2014.:-)
10 spændte ATK’ere var mødt op i strålende solskin, for at deltage på en af de to distancer;
Kort: 6,2 km løb – 19,3 km cykel – 3,1 km løb
Lang: 9,3 km løb – 28,95 km cykel – 6,2 km løb
I alt var 99 deltagere med i racet, så det var super flot at 10% var ATK’ere – især når det nu gjaldt kampen om Amager!
Det var en god blanding af erfarne og rookies, så forventningerne til dagen var meget forskellige – dog havde alle samme målsætning – at fuldføre og nyde en iskold San Miguel på målstregen – hvilket i særdeleshed lykkedes!!:-)
Undertegnede var noget nervøs for situationen, da sidste års 1. plads på den korte distance gerne skulle forsvares. Derfor blev der lagt ud med et godt løb med 4.25 min/km – hvilket gav en god føring ud på cykelruten – men ak… Efter ca. 7 km kunne jeg pludselig mærke de forfærdelige “dunk” fra baghjulet, og måtte konstatere, at jeg var punkteret!!
Grædefærdig måtte jeg ind i vejkanten, hvor en utroligt venlig cykelrytter tilbød at hjælpe mig med slangeskift. Vi fumlede rundt i 7 min, imens jeg bare så alle kvinderne passere ude på vejen og jeg vidste at 1. pladsen var forduftet.
Jeg har altid sagt, at hvis jeg punkterede på et sprintstævne – så ville jeg udgå! Det er simpelthen umuligt at hente den tid hjem på sådan et kort stævne…
Men!! Fandme nej – jeg havde drømt om den podieplads hele natten – så jeg var simpelthen nødt til at give det et forsøg! Op på cyklen igen, og så bare afsted på runde 2 med fuld hammer!
Jeg når lige akkurat at hente Karina Borg fra Kvik Tri lige inden skiftezonen, og så var det ellers bare på med løbeskoene og af sted. Jeg vidste, at jeg kun havde 3 km – så det var alt eller intet – men for pokker benene lystrede slet ikke den første kilometer efter sådan en hård cykeltur… Jeg blev ved med at kigge ned på mine ben og sende signaler fra hjernen om at de skulle flytte sig hurtigere, men det hjalp lige lidt…
På 2. kilometer får jeg lige set en fin ATK-numse forsvinde ind i skoven et par 100 meter længere fremme – den genkendte jeg naturligvis som fru Hartley’s – og så kom der pludselig gang i de ben!
Fik hoppet omkring 2 herrer som så noget utilfredse ud, men jeg var pænt ligeglad, for jeg skulle bare nå at indhente nogen kvinder! På den sidste kilometer kan jeg se Hartley og Malene Dissing foran mig, og selvom min krop er helt færdig, så siger jeg til mig selv; hvis du har noget som helst tilbage at skyde med – så er det nu!
Så jeg glemmer alt om puls, muskelsmerter og åndedræt og spæner det bedste mine lange ben kan bære – forbi Hartley, Malene og en eller anden uheldig herre og får kastet mig ind over målstregen – lige præcis godt nok til en 3. plads!!! Totalt sejr!!!!:-)
Dagens morale: Never Give Up!!
Alle de seje ATK’ere gav den simpelthen så meget gas – det var en ren fornøjelse at se – især Bianca – som på trods af at Will forsøgte at køre hende ned;-) – lavede en super 1.plads!! Så fedt med ATK farverne på podiet!
Derudover super resultater til herrerne – alt i alt – endnu en fantastisk dag med ATK!!!
Det er skønt, at vi kan race som død og helvede, og samtidig have overskud til at heppe på hinanden på ruten og hygge os velfortjent i solen efterfølgende – jeg ÆÆÆLSKER ATK!!🙂
I kan læse mere om stævnet her:
http://www.kvik-tri.dk/foraarsduatlon-resultater-og-billeder/
Hvor der også er link til resultater og billeder.
Glæder mig helt vildt til næste stævne!
/Danielle