KMD 4-18-4 ODENSE Anonymous 2/5/2014

Da vækkeuret ringede lørdag morgen og uret viste 5.30 tænkte jeg “Hvad f….. har du nu rodet dig ud i!?” Tankerne blev lynhurtigt ledt hen på denne FANTASTISKE motivationsveideo:

Så “RISE & SHINE” blev løsningen!

Turen gik til Odense, hvor min debut som triatlet ventede – samtidig også min debut i ATK klubdragten (den slags koster i både hånd- & fodboldverdenen øl), men da ATK stadig er en forholdvis ny klub så ville vi jo rende stive rundt efter alle konkurrencer:-)

Jeg sprang ombord på toget mod Vallensbæk hvor jeg skulle mødes med min kollega og rejsebuddy. Vi stillede sigtekornet mod Odense, og fik lige vendt verdenssituationen på vej mod byen hvor jeg er født og opvokset.

Vi lander ved friluftsbadet i Odense 2 timer før start, og har derfor rigtig god tid til at få undersøgt området. Især Kenneth er meget observerende og finder ud af, at det sted vi skal hoppe på cyklen faktisk ligger lige midt på en lille bakke, og så var der ellers et par cykler der blev smidt i laveste gear. Super skarpt set, desværre missede vi en anden lille detalje som havde været rigtig nyttig information – men mere om den senere.

Vi fik parkeret “krikkerne” og klædt om, og listede stille og roligt mod bassinet hvor svømningen skulle foregå. Speakeren annoncerede at vandtemperaturen var 22 grader hvilket passede mig RIGTIG godt, da jeg havde valgt ikke at lufte MAKO’en idag. Det med at komme ud af den, har jeg hele næste uge til at få trænet. Vi listede stille og roligt frem mod starten, og her bør jeg have første dummeslag. I min racebag havde jeg modtaget en blå badehætte, mens min gamle holdkammerat havde fået en orange. Jeg spurgte derfor om vi ikke skulle bytte da jeg allerede har en blå hætte og gerne ville have en i en mere synlig farve til OW svømning. Da Kenneth og jeg træder frem i min, i øvrigt fine orange badehætte råber officials at de blå badehætter starter først. Dooooohh!!! Der stod jeg midt i det orange felt og så på den ene maveplasker efter den anden i forsøg på hovedspring (det var pænt god griner!!:-)) når folk blev sendt i vandet med 5 sekunders mellemrum, for derefter at fortsætte i brystsvømning. Alle de blå hætter crawlede derudaf i et fint tempo, mens jeg nu skulle til at slås med brystsvømmere. Svømmeturen var lagt således at to baner var slået sammen og vi skulle svømme i en “slange”. Dvs. at når vi nåede den modsatte ende skulle vi under banetorvet og ellers bare holde til højre.

Jeg stod og småpissede lidt i nervøsitet, og pludselig blev der råbt “værsgo”, og jeg sprang på hovedet i bassinet. Da jeg kom op til overfladen igen, var mine briller fyldte med vand, så jeg var nødt til lige at gøre et hurtigt stop og få dem tømt. Uret havde jeg under min nervøsitet også glemt at få startet, så det får jeg først startet efter de første 25 meter. Flot debut Rasmus – det virker lovende! Men derfra så jeg mig ikke tilbage!! Jeg fik godt gang i svømningen og prøvede, selvom det var en konkurrence, at bruge den finpudsning af min teknik som Morten gav mig i torsdags, og det lykkedes. Jeg var oppe af vandet i tiden 8m 38sek.

Jeg fik lavet et fornuftigt T1. Jeg havde truffet en beslutning om at tage chancen og lade dækjern, pumpe og slange ligge, så måtte det briste eller bære. Jeg skulle lige træde den værste træthed ud af benene fra fredagens 18km AT-tærskel løb. og efter 6-8km gav mine ben efter og jeg fik smadret hastigheden op på 37km/t i snit de sidste 10km. Ruten var rimelig kuperet, og en enkelt gang på en af de længere bakker, kunne jeg mærke jeg var nødt til lige at geare ned for ikke at have for meget syre i skinkerne på toppen. Det lykkedes og jeg trådte mig rundt på 30m 11sek uden en eneste gang at blive overhalet. Det gav virkelig blod på tanden, så jeg valgte at tage en god tår vand og en gel i løbet af den sidste km på cyklen.
Jeg fløj ind mod T2 og følte virkelig jeg havde diamanter i benene. T2 blev overstået på 1m 41sek, hvilket også er acceptabelt. Jeg forlader T2 som nr. 42 overall jvf. KMD’s resultatside. Benene føltes super skarpe, men så lige udenfor T2 området ganske få meter fra hvor den lille bakke vi skulle springe på cyklen på, starter en bakke som virkelig fik løbeturen til at føles som et helvede. Nuvel, jeg gav den nok lidt for meget gas de 200 meter den varede, men der var så mange “kaniner” der skulle hentes – og det blev de! De blev også sat af på den anden side af bakken, men mine ben gjorde virkelig ondt og jeg hyperventilerede. Pludselig hører jeg en bag mig råbe: “KOM NU FRANNE, DU HAR MERE I DIG. JEG VIL SE DIG GI ALT!!”. Det var min gode ven Morten der bor i Odense, som var sprunget op på sin MTB og kørt efter mig for at skyde nogle fede billeder af mig på ruten. Det var sindsygt motiverende, ligeså snart han kunne se jeg var presset råbte han af mig at det snart var overstået. Det må ikke have været særlig motiverende for den løber jeg løb op til og lagde mig bagved et halvt minuts tid for lige at få luft, hvorpå Morten råber “DU HAR SAT FARTEN NED – UDENOM OG AFSTED!!” og som sagt så gjort! Jeg pressede virkelig mig selv omkring syregrænsen, jeg kiggede på uret 1,5km igen, løber 50 meter, hvorpå der står en official og siger en “lille” km igen. “Ahhhhh, ikk reddig!! Der er faktisk 1,4km igen, hvor har du lært at regne unge dame” tænkte jeg. For der er faktisk en himmel til forskel på 1,4km og 1,0km når man ligger helt oppe ved sin grænse – det tror jeg de fleste kan nikke genkendende til:-) Alligevel valgte jeg lige at presse det sidste ud af mig selv, og nu kunne jeg se en af de andre gutter vi fulgtes med til Odense. Jeg kunne også se jeg halede kraftigt ind på ham, så jeg valgte at presse mig selv maksimalt de sidste 800m i et forsøg på at hente ham. Det lykkedes ikke helt, men jeg slutte med nogle ret – for mig – pæne løbetider. km 1 – 4.17 (pokker tage den bakke!) km 2 – 4.13 (stadig den pokkers bakke! km 3. – 4.05 og km 4 – 4.03. Det gav en tid på 16m og 43sek på løbet.

En samlet tid på 59m 19sek hvilket også betød at jeg på løbet hentede 9 pladser og sluttede som nr. 33 ud af 409 overall og en endnu mere overraskende top 10 placering (nr. 9) i min aldersgruppe ud af 33.

Trods den lidt skæve start på svømningen er jeg rigtig godt tilfreds med min debut. Nu står den på restitutionstræning den næste uges tid og så er det tid til min første 1/2 IM i Haderslev på næste søndag. Damn jeg er spændt!:-)

Comments are closed