I marts 2009 tilmeldte jeg mig Kvindeløbet 5km.
Løbet skulle finde sted i juni, og på dette tidspunkt kunne jeg knap løbe 2 km. Jeg er egentlig gammel konkurrencegymnast, men en skade på en ryghvirvel satte en stopper for alt sportsaktivitet da jeg var ca. 16 år.
Men jeg besluttede mig for, at nu skulle det være – og jeg vil aldrig glemme følelsen af at krydse den målstreg, efter at have løbet 5km (!!!) non-stop!:-)
Som de fleste nok også har oplevet, så greb det selvfølgelig om sig.
5km blev til Christianshavnermilen 7,532km
…som blev til 3 runder til DHL (15km)
…som blev til halvmaraton over Øresundsbroen i 2010
…som blev til Copenhagen Marathon i 2011
…som blev til Øresund Triatlon i 2012 – min første halve jernmand, gennemført i tiden 5.38.
Som de fleste også ved, så sluttede min fantastiske sports-rejse brat i juni 2013, da drømmen om Ironman Nice brast 2 km før målstregen.
6 måneders hård genoptræning, 2,5 måneders ibuprofenkur og meeeget lang løbepause, blev afsluttet, da jeg endelig kunne gennemføre 5 km til Nytårsløbet 31/12 2013.
Siden da har den stået på sund kost – reduceret kalorieindtag – masser af protein og styrketræning 3 gange om ugen. Derudover alle de fede ATK klubtræninger, som virkelig har givet mig en varieret træning og langt flere km i benene end nogensinde før.
Mallorca historien kender I, og i min sejrsrus herefter, sprang jeg straks på, da Peter satte hans Øresund billet til salg.
I princippet skulle det bare være et test-race af mit udstyr, inden Copenhagen IM. Men eftersom jeg har kørt løbet før, og det efterhånden er min 4. halve jernmandsdistance, så tænkte jeg, at det kunne være sjovt at give fuld gas – altså FULD gas!
Når man kører de lange distancer, så rationerer man tit sine kræfter for at være sikker på at gennemføre – det er en god strategi!
Men nu er jeg jo ikke nogen rookie længere;-) så det var på tide at se hvad formen kunne bære.
Målet var 5.10 – ca. 40min svøm – 2.45 cykel – 1.45 løb
Svømningen gik virkelig langsomt – til gengæld var det en dejlig tur (da jeg fik kæmpet mig igennem mylderet ved første bøje) og jeg kom under de 40min som var målet.
Herefter op på mit lækre, grønne ATK-lyn – nu skulle det carbonmonster endelig in action! Og for pokker, hvor den kunne flyve! Der var kraftig blæst og næsten 500 højdemeter – men med 52km/t ned ad Geels Bakke, så kunne det ikke gå helt galt:-)
Første mål var at indhente Julie Wieslander fra Kvik Tri. Hun er en lille delfin, men jeg vidste at jeg kunne hente hende på cyklen. Der skulle dog gå næsten 30km før jeg så hende. Jeg er på vej op ad Geels bakke, og har egentlig besluttet mig for at geare helt ned og tage det stille og roligt. Pludselig hører jeg Morten Truelsen råbe fra sidelinjen – “Kom så Danielle – Julie er lige foran dig – i de røde shorts” Så kan det nok være, at der blev gearet op og trampet til i pedalerne – og præcis på toppen af bakken henter jeg hende – HURRA – første mål!
Andet mål; hvornår bliver jeg overhalet af Anne Line fra ALOT… Anne Line svømmer som regel langsommere end mig, men hun er et bæst på en cykel! Det er endnu ikke lykkedes mig at holde tempo med hende – men det skulle ændre sig denne gang. Hun fanger mig lige inden 2. runde, og så ligger vi egentlig og skiftes til at “trække” hinanden – IKKE DRAFTE – vi ligger bare sådan, at vi lige kan skimte den anden, og så skiftes vi til at holde føringen. Det giver god motivation, at man ikke må slippe den anden af syne og vi holder et godt tempo.
For første gang nogensinde glæder jeg mig faktisk til løbe-delen. Jeg ved, at jeg har forbedret mig meget, og er spændt på at se, hvor hårdt jeg kan presse mig selv. Jeg lægger ud med et højt tempo (alt for højt)- mit venstre lår og balle er stenhårde og mine tæer er iskolde. Ved første vendepunkt forsøger jeg at lave lidt spjæt med det ene ben for at ryste det af mig, men indser at det nok bare er vilkårene for dagens løb… Glem det – ikke gå ned på tempo. Jeg vil egentlig gerne løbe 4.40 i snit, men efterhånden affinder jeg mig med, at den bare skal holdes under 5.00. Jeg skal være ærlig; det var en benhård tur! Dejlige ATK-heppere, klubkammerater på ruten, min stolte far med videokameraet – det er altsammen fantastisk, men smerterne holder ved og der skal virkelig graves dybt for at holde den hjem.
Endelig, ENDELIG er det sidste tur op mod målområdet – jeg kan høre publikum og jeg ved, at det snart er overstået. Jeg sætter spurten i gang på opløbet og hører samtidig over højttaleren, at Kronprinsen tager imod på målstregen… OH YES!!! Færdiggør et verdensklasse race med en high five fra His Majesty Himself – så bliver det sgu ikke større!!!
Fantastisk følelse, at lægge en raceplan som bare holder! At vide, at kroppen kan det den har trænet til og ikke det hovedet forsøger at fortælle den på dagen.
Nu skal momentum bare holdes til 24.aug – med en sidste generalprøve på OL-distancen den 20.juli.
Samlet tid 5.06.30
Svøm 37.19
Cykel 2.43
Løb 1.40