ØRESUND – EN KLOGERE ROOKIES LØBSBERETNING Christian Knappe 24/6/2014

Tilbage i august 2013 havde jeg nogle venner og familie som havde kørt 4-18-4 på Amager (jeg skulle selv have deltaget men nåede det ikke på grund af møder på arbejdet) og det eneste man hørte om var, hvor fedt det var osv. Så derfor besluttede vi os for at skulle melde os til Øresund triatlon løbet. Jeg kan huske at jeg fik fat i formanden (før ATK blev stiftet, men var i støbeskeen) i august/september hvor jeg havde et 26 ugers tri program med under armen som jeg havde fundet på nettet. Jeg kan huske Martins skepsis overfor at det var et standard program og ikke tilpasset individuelle behov osv. Og da jeg skulle til at smutte hjem fik jeg et link hvor jeg lige kunne skrive mig op, for der var noget på vej – mere kunne han ikke sige!!!!!!!! OG se hvad ATK er blevet til!!!!!!!

Min første plan var at jeg fulgte træningen i ATK og fik meldt mig til stævnet – DONE. Så begyndte næste fase og det var at jagte udstyr – for er der noget man IKKE må, så er det jo at gå ned på udstyr! Og udstyr er jo heldigvis lige til at gå til og det er jo ikke så nørdet – NOT! Det jeg mødte var, en million forskellige ting man skulle tage stilling til inklusiv himmelvendte øjne fra konen når man lige fortalte om en fed tri artikel man havde læst eller set på en super sprød cykel – det har jeg så lært at styre og for det meste dele det i klubben i stedet for;-)

Forberedelserne har gået godt og jeg har fået trænet en del, så jeg var fortrøstningsfuld da jeg tjekkede ind lørdag i Charlottenlund. Den første indskydelse var, at jeg bare skulle gennemføre for at se hvordan min krop ville reagere på den halve IM distance. Ved tilmeldingen havde jeg meldt mig til med en svømmetid på mellem 40-45 minutter idet jeg ikke havde en anelse om hvor lang tid jeg skulle bruge på denne meget ubekendte faktor! Min plan var at jeg håbede at kunne komme igennem på ca. 5.10-5.15 – 40 min svøm – 2.45 på cyklen og 1.45 på løb.

Uret ringer 04:00 og det er med at komme op og få spist noget samt få sin første kop kaffe i en uge – den var der set frem til  Afsted mod Charlottenlund i god tid så man kunne finde p-plads og komme i skiftezonen for at få styr på nerverne!

Svømmestarten skulle til at skydes i gang og man kunne mærke nervøsiteten i kroppen. Min plan var at starte forrest i mit felt for jeg forventede at jeg kunne komme under de 40 minutter på svømningen og jeg gad ikke ligge og slås med en bunke andre folk som ville slå mig ud af rytmen. Startskuddet lyder og jeg starter hurtigt ud for at komme væk fra resten af feltet – det lykkes og jeg runder den første bøje som nummer 4. Derefter er der plads og jeg finder ind i min egen rytme og det går super godt. Vi er 2 som ligger side om side og følges pænt ad indtil vi rammer den 3. vendebøje – der rammer vi en del trafik og jeg bliver fanget bag en klump af mennesker og jeg må til at zig zagge en del for at komme igennem. Da jeg rammer badebroen fortæller en official mig at jeg er nummer to op ad vandet i min gruppe – HELL YEAH – succes!!!!!!

Skiftezonen ligger et lille stykke væk og jeg løber stille ind mod den for at få styr på pulsen inden jeg skal sidde på cyklen, således jeg ikke skulle bruge de første 4-5 km. på cykel turen til at få pulsen ned. Får skiftet og afsted på cyklen – ser på pulsen efter 400 meter cykling og den ligger på 77% af maks – BOM – fuld gas fra start på cyklen. Mit mål var at ligger på mellem 90-100 omdrejninger pr. minut men pga. den noget kuperede rute havde måleren svært med at følge med så der var mange gange hvor jeg ikke kunne se omdrejningerne, så måtte føle mig frem i stedet for. Jeg kan mærke at den gas jeg har givet på min 1. runde mangler lidt på 2. runde. Og på 2. runde slår det mig om arrangørerne har snydt os for Geels bakke for jeg kunne ikke huske jeg havde passeret den – indtil jeg finde den på anden omgang. Opdagede først der, at vi kørte i modsatte side af vejen og derfor havde jeg ikke lagt mærke til at det var Geels bakken men kun det var en hård stigning – GEZZZZZZZZ!

Jeg kommer i T2 og kan mærke mine ben er ved at være noget trætte og jeg kan mærke kramperne komme snigende – derfor tænker jeg at jeg lige bruger et ekstra minut i T2 på at strække lårene for at holde kramperne væk så længe som muligt. Det eneste jeg tænker på er, at jeg ikke skal gå i krampe som ved CPH Marathon for så er der alt for langt hjem med 21 km. løb! Dette satte så sit præg på løbeturen og min drøm om at løbe på omkring 4.45 – 5.00 min pr. km. kom længere og længere væk. Det endte med en tur på 1.57 på de 21 km. og en snittid på 5.37 pr. km. og jeg var noget skuffet over løbet – men hey – så er der jo noget at arbejde med og det elsker vi triatleter jo;-) Løbet blev dog hjulpet helt suverænt på vej af alle de super seje ATK’er som havde taget turen til Charlottenlund for at heppe på os deltagere – YOU ROCK!!!!!

En samlet tid på 5:13 føler jeg er godkendt (selvom man hørte om flere som havde lavet den tidligere på 5.25 uden at være i form og bla bla – så det var lidt en ekstra presbold som kom ind i forberedelsen) som første stævne og næste halve distance er CPH triatlon og mon ikke at tiden kan blive en smule hurtigere for der er jo heldigvis ikke så mange bakker på Amager 

Indså der var mange ting som jeg kunne gøre anderledes og skal da også have gennemtænkt min energiplan osv. for at se hvordan jeg kan optimere den. 5 timer med gels og energidrik kan godt mærkes i maven når det kun er flydende kost som kommer ned…

Tiderne så ud som følgende:
Svømning: 33.00
Cykling: 2.36
Løb: 1.57
Overall: 5.13

Konklusionen må være efter mit første stævne – Traitlon er den fedeste sport EVER og jeg kan slet ikke vente at komme til CPH triatlon stævnet samt at få planlagt mit 2015 løbsprogram og mon ikke jeg skal have sneget en fuld IM distance ind der?

Comments are closed.