FULLDISTANCEFYN Jeppen Nielsen 29/6/2014

Fulldistancefyn blev købt som en sjov tillægsbillet i en DSB-billetmaskine med tanken om, at nu var sæsonen kommet, hvor jeg skulle prøve kroppen af på lang distance triatlon – en Ironman for første gang, så hvorfor ikke hakke to krydser af i sæson 2014. Så er vi jo ligesom en erfaren lang distancer når sæsonen slutter:-)

Havde tænkt løbet som en 85 procent opvarmning til CPH IM, men efter at have hygget mig med Dani’s racereport fra Øresund, men sætningen : jeg er ikke længere en rookie, så den skal have fuld gas. Så var det ikke svært, at glemme bekymringerne om hvad nu hvis det ene eller andet. Nej jeg blev simpelthen nødt til at få fornemmelsen af 100% i min debut, så ærgelsen over bagefter at måske at have haft mere at skyde skulle opstå.

Kl. 0700 gunstart i Storebælt ved Kerteminde. Sitren og dirren i hele kroppen. Adrenalin power som bare skulle antændes af en svag proppistol. Nu var vi 348 deltagere i vandet, som sekundet efter skulle forvandles til et oprevet forventningshav.

En følelse af lettelse dampede under badehætten da proppen gik af. Nu skulle målet som var sat bare gennemføres, da de første våde tag blev plasket væk med mine underben. Under 10 timer – 1 time svøm, 5timer cykel og 3.45-4 timer på løbet inkl alle skift. Erfaringen, den evige regning efter træningsturene og drømmene til en god debut – denne cocktail skulle shakes og nydes med fornuft i alle 3 disipliner.

Fik en ok placering ved starten og røg hurtigt med toppen af pilespidsen fra feltet mod første kegle. Ingen flåning og dårlig oplevelse. Så fedt. Kom hurtigt til at ligge med to Kvik tri teamer, Rene og Martin. Svømningen var med fransk start, så efter første 1.9 km var der landgang inden anden runde. Kom godt rundt på første runde og kiggede på uret 27.45 og 2 km svømmet. Wupti en lækker følelse. Anden runde gik lidt mere træg og jeg tabte Rene lidt af syne og måtte trække et par stykke bag mig herunder Martin. En del mere kraft blev brugt på orientering. Det kostede lidt på tiden og distancen. Kom op af vandet i 59.41 min med 4.23 km på uret. Fedt første mål hakket af og havde overskudsfølelsen i kroppen. En 19 plads efter svømningen var godkendt.

Fik hurtigt fundet min pose og skifte til cykelgearet efter en 200 meter tur fra stranden til teltet. Snakkede hurtigt med Martin, idet han kom op lige efter mig. Rene havde forladt teltet på 15 pladsen. Vidste da, at jeg ville skulle hente begge to på løbet, da de kører ond cykel begge to. (de vandt 24 timer løbet i Middelfart og slog løbsrekorden).

Tror Martin fik sneget sig forbi mig i starten af cykelturen. Rene havde et forspring på et par minutter. Fik dog selv godt gang i cyklen og hev hurtigt pladser i klassementet så efter første runde på 45 km lå jeg nummer 8 og havde et behageligt oveskud. Nyd cyklen og havde fået lagt en god energiplan, som spillede max for mig på dagen. Og vinden var meget behagelig på ruten, 3-4 meter i sek.

Havde fået trænet godt på ruten i dagene op til løbet og havde derfor et lækkert kendskab til ruten, så bød på flere små stigninger og så en enkelt Klintebakken på 1 km i stigning, som skulle forceres 8 gange. En dejlig følelse når rute overraskelser ikke skulle drille på dagen.

Undervejs så jeg at Martin var røget forbi Rene, da så ud til at lide lidt men stadigvæk holde et fornuftigt tempo. De lå 4 og 5 nu i klassementet og havde et par kilometers forspring efter en 120-145 km.

Da jeg nåede over de 150 km begyndte kroppen at forlange mere guf, og jeg begyndte at mærke lidt underskud. Havde kun kørt to gange 150 km i træningen, så længde gjorde indtog nu. Samtidig havde vi kæmpet med en noget mere heftig vind, som lagde en kraftig dæmper på hastigheden på store dele af ruten.

Ved 160 km kom første advarsel om en længere dag på kontoret. Jeg krampede i begge hoftebøjere, som under træningen efter løb har drillet lidt. Har fokuseret meget på behandling af disse så de kunne blive aflastede. De skulle åbenbart lege med i dag. Så måtte op af bøjlen og ryste godt af de næste 4-5 km.

Fik smidt cyklen ind som nummer 8 efter 5timer3min på cyklen. Delmål 2 så godt som opnået..! så fedt at være her og fik hurtigt skiftet sko i teltet og kom ud på løbet.

Ville lyve hvis jeg ikke havde været totalt nervøs for løbedelen, idet jeg havde løbet ruten to gange og den havde hevet godt på krafterne. Ruten var rigtig kuperet og Klintebakken var indlagt til at passere 4 gange, læs 1 km stigning. Jeg løber i Zoot racers uden strømper, så skulle prøve et maraton uden strømper og det gør nok de fleste nervøse for vabler. Jeg fik smurt mine fødder godt med sailfish bodyglide og røg afsted med gode ben.

Nu skulle jagten indledes. Jeg havde set Martin og Rene ligge tæt på løbedelen, da jeg cyklede mod t2. Jeg havde ca. 9 min til dem.

Måtte dæmpe gejsten i mig og forsøge at holde tempoet nede. Startede som lyn og torden alligevel og passerede hurtigt lidt konkurrenter med et snit på 4.03. På Klintebakken mødte jeg først Martin og så Rene lidt senere. De var begge på vej ned mens jeg lige manglede lidt før vendepunktet. Det gav mere blod på tanden og uret sagde 3.48 pr km. fik fat på Rene i bunden af klintebakken, da han umiddelbart foran mig ligger sig ned med mavekrampe for derefter at udgå. Følte selv lidt rumlen og det skulle komme til mig selv senere.

Jeg hentede kort efter Martin og havde en dejlig følelse i kroppen. En flok råbte til mig ved 14 kilometer, at jeg lå nummer 4, wupti og havde 2 minutter op. Tror det var Finn fra klubbens søn og datter.

Løbet kørte fint indtil en 16-17km, hvor de første kramper kom som lyn i lårene. Måtte ned og ryste godt af og forsyne mig ekstra godt i depoterne. To kollegaer gav syg god opbakning og tilråb fra Finn’s familie var virkelig værdifuld. Fik hele tiden afstand til nummer 3 og forspring til nummer 5.

Efter en masse pre-krampe powerwalk på den sidste 3/4 af alle stigningerne, gik løbet mig bedre og jeg kunne bedre styre kramperne. Fik efter 26-27 kilometer virkelig ondt i maven og skulle bare af med noget. Ved nogle feriehuse sad en flok svenskere og heppede og jeg sprang ind i haven og spurgte om toilet. Intet problem og en mand sprang op for at hjælpe mig til toilettet på 1 sal via nogle trapper, mens de øvrige storgrinede. Må virkelig også have set lidende ud. Manden hiver i døren til toilettet og der er optaget… av av av og jeg takkede af og røg ned af trapperne og videre med masser af grin og forbavselse i baggrunden. Fik klaret mig videre til Klintebakken og en tiltrængt Klinteskråning med langt græs.

Virkelig en god investering og nu løsnede alt op igen. Ramte 31,5 km som nummer 3 med 5 minutter ned til nummer 4. Begyndte at grave dybt og med ca. 3-3.5 km igen på Klintebakken klappede jeg Jørn(28ironman) på skuldren og sagde tilykke med 3 pladsen. Jeg kunne ikke holde tempoet og kæmpede med benkramper, selvom jeg gjorde alt for at drikke, saltindtage og pre-krampe.

De sidste kilometer kiggede jeg tilfreds på uret og besluttede mig for at jeg fortjent kunne satte tempoet lidt ned og nyde løbet mod målstregen. så fed en følelse. I kan glæde jer alle sammen til debutten og denne følelse.
Rev hænderne over hovedet og strakte armene mod himlen inden målbuen var over mit hoved. Total forløsning og en vild glæde i kroppen. IRONMAN, ha ha føltes så syrelistiskt.

Kom i mål på 4.pladsen, men med den rigtige følelse af, at jeg kunne ikke have gjort meget anderledes på de sidste 10,5 km løb for bevare 3 pladsen. Jørn var bare bedre på løbet mod slutningen. Kom i mål i tiden 09.25.45…! En drøm var vist opfyldt og delmål 3 indfriet. 3.18.50 på løbet.
Jeg kan nu gå og glæde mig over tiden og debutens succes, mens CPH Ironman tordner nærmere. Er i dag glad for at jeg gav den fuld gas og nu kan København bare komme an, hvor jeg vist kan tillade mig at nyde showet lidt mere, end jeg fik gjort på Fyn, herunder på løbet. Aldrig har jeg gravet så dybt og oplevet så store smerter mens jeg bare skubbede på….

Ses på jollerampen om 44 dage…

Comments are closed