ALPE D’HUEZ – 3. GANG ER LYKKENS GANG Danielle Hald 19/10/2014

Så blev det 3. gang, at de brave ATK’ere skulle prøve kræfter med den 13,7km lange, sagnomspundne stigning på Alpe d’Huez – naturligvis i en lidt mindre romantisk version på en X-trainer i Rødovre…:-)

Bjergkongen Nicki havde på forhånd meldt, at der var chance for at kronen skulle gives videre, og som alle gode atleter meldte vi naturligvis alle diverse handicap; offseason, ekstra kilo, bentræning, manglende bentræning, osv…:-)

Personligt havde jeg ikke taget linser på og kunne derfor ikke se skærmen med stilling, watt, hastighed mv. – glimrende undskyldning!

Vi får os alle installeret på cyklerne og nu begynder konkurrencestemningen… Sidemanden bliver disset, benene varmes op, der sammenlignes vægt (før og efter toiletbesøg), musklerne flexes i spejlene og der meldes endnu flere handicap på forhånd…:-)

Nedtællingen starter – sommerfuglene har indfundet sig i maven og jeg tænker bare; Jeg er SLET ikke klar til det her!!
BUM – afsted det går! Musikken spiller for fulde gardiner og sveden hagler af mig fra første 100m… Du godeste – det bliver en laaaang tur!

Nu er det som sagt 3. gang jeg skal op ad bjerget, så jeg har luret, at der er lidt taktik ved de her X-trainer maskiner. Man skal have en klar strategi fra start! Enten, så kører man tung, tung belastning hele vejen (dermed flytter man sig hurtigere, til gengæld er det udelukkende på rå muskelstyrke i benene – og det gør naller) eller også så kører man med en lavere belasting med meget høj kadence (så er det kondien der bliver afgørende og man skal være forberedt på max puls hele vejen).
Jeg vælger strategi 1! Selv med 1,5 kg ekstra offseason-vægt, så vejer jeg stadig en del mindre end sidste gang, så jeg ved at iflg. maskinens beregninger, så vil jeg flytte mig hurtigere end de tunge drenge, hvis bare jeg kan træde virkelig hårdt!

Men fy for pokker – det er hårdt.. det er benhårdt!! Vi kæmper os alle sveddryppende igennem, og da vi er halvvejs så tænker jeg; nu giver jeg op.. det kan være lige meget… det er også ok, at jeg ikke kunne holde den… Arg, fandme nej! Bliv nu ved Danielle – du har et par gode stænger – go for it!
Så der bliver kæmpet på livet løs! Min fantastiske sportskommentator aka Morten Hjort sidder ved siden af mig og giver mig løbende updates på stillingen (da jeg jo ikke selv kan se den) – du er sgu en kammerat Morten!
Sprinteren Eric Llull og jeg ligger konstant 30-40m fra hinanden og skiftes til at tage føringen.
Men hele feltet ligger tæt og man ved, at hvis man slapper bare den mindste smule af, mens man desperat suger på vandflasken – så er man ude!
Endelig, endelig rammer vi de sidste km af det lede bjerg, men Eric stikker af! Hvor pokker har han gemt de sidste kræfter henne?? Pludselig ligger han 400m foran og jeg kan på ingen måde nå ham. Kræfterne er også fuldstændig sluppet op fra min side, og jeg får med nød og næppe kæmpet mig i mål i tiden 1.12.49 – en væsentlig forbedring fra sidst på 23 min!!!
Jeg er i væsentlig bedre form end i april, men det siger også en del om, hvor stor indflydelse vægten har!
Men, men… med en gennesnits watt på 196, svarende til 3,1 watt per kg – så kom jeg altså ikke sovende til den 2.plads!:-)

Nu har vi vist set Alpe d’Huez nok for denne gang – så næste gang er der trusler om det Skaldede Bjerg aka. Mont Ventoux – 22km…. av, av, av!!
Jeg er klar – Er I??

/Bjergprinsessen:-)

Comments are closed