CHALLENGE DENMARK RACE RAPPORT Nicki Hauglund 16/6/2015

Du kan se hele Nicki’s beretning med billeder her:
http://hauglund.dk/2015/06/16/it-never-gets-easier-you-just-go-faster/

4.56.24!!

Så kort kan det beskrives, tiden står om så ikke bøjet i neon, så sort på hvidt på Ultimatelive appen. Den tid der var genstand for jagt gennem 3 stævner sidste år og som to gange var inden for rækkevidde, men glippede. Endelig lykkedes det, sub 5 timer på en halv ironman.
Det startede ellers ikke super godt, jeg var ankommet til skiftezonen 25 min før den lukkede. 25 min til at få pumpet cyklen, tjekket at den var klar, få fat i en ny dunk med energi drik (tak Dennis) jeg havde glemt begge mine derhjemme i køleskabet, totalt rookie mistake. Jeg var ude af skiftezonen 06.59, pyha, nåede det.
Min startgruppe 40-44 skulle starte anden sidst, kun efterfulgt af relay holdende på den halve distance, så jeg havde 1 time og tre kvarter at slå ihjel mens jeg ventede. Heldigvis var den lovede syndflod af regn udeblevet, så det var en faktisk en lækker morgen og stå at se alle de andre starter på, først for den fulde distance, siden den halve.
Men det så her den anden rookie mistake på dagen bliver lavet. Jeg havde været oppe 04.30 for at spise morgenmad og få et hurtigt bad, så jeg kunne nå bilen sammen med Sandra fra klubben og hendes veninde Rikke. Men da jeg jo som nævnt havde glemt begge mine dunke, betød det ingen væske frem mod starten, ekstra morgenmad burde jeg også have haft med. Men min ven Dennis’ mor var så super sød at sponsorer et rundstykke med ost 🙂

8.45 starten går til én omgang i Fuglsang sø, svømmeruten var faktisk udemærket, vandet var lækkert og vandet nogenlunde klart. Om ruten var for lang, om det var fordi det var i ferskvand eller jeg bare på dagen var langsom, vides ikke. Men jeg satte en af de langsommere svømmetider jeg endnu har svømmet. Tiden var 34.51 og mit ur havde målt 2199 meter. Skuffende, havde helt klart satset på mere..Og med en skifte tid på 6.16 min var der allerede gået lidt over 41 min inden jeg sad på cyklen. Drømmen om sub 5 var her langt væk.
Ud på cyklen og afsted, blev lidt bekymret for de små dråber der kom da jeg tog cyklen i stativet, jeg var gået all in på cyklen den her gang. Aerocover (et plastik cover på baghjulet som giver effekt som et pladehjul), 25 mm dæk på de 25 mm brede Fullcarbon fælge og ingen indlæg, som jeg ellers plejer. Cyklen skulle have optimale betingelser, for de midtjyske landeveje skulle have tæsk.

De havde lovet os en flad og hurtig rute, de holdt hvad de lovede 🙂 Selv om vinden ikke var optimal, der var østenvind, gjorde det ikke så meget. For der var ikke meget af den, men de første 27 – 30 km var der svag side/medvind. Her lå jeg og battlede med tre andre cyklen om hvem der havde vejen. Indrømmet jeg bliver tirret, når jeg overhaler og holder mit pres at der så 2 min senere kører den samme cykel forbi, lægger sig lige ind foran og tager farten af. Hvis du overhaler holder du presset og fortsætter, nå men den leg, leger vi de først 27 – 30 km, derefter kommer der nogle km hvor vi kører stik øst, jeg holder mit pres og ser til min lettelse at mine forfølgere forsvinder bag mig. Herefter blive jeg maks overhalet to gange på de sidste 60 km, det er en fed fornemmelse, min nye cykel kører som en drøm, min position er go, selv når jeg nærmer mig større grupper (der er desværre en del draft) blæser jeg forbi. Jeg begynder at regne på det og ser at en ny PR på cyklen er en realitet, hvis jeg holder tempo, samt at sub 5 igen kommer nærmere.
Ca. 3 – km fra T2 passerer jeg først altid glade og positive Signe fra klubben, vi når lige at råbe til hinanden hvor lækre vi ser ud 😀 Øjeblikket senere passerer jeg Dennis, min kammerat som kommer fra Kvik tri, som er startet 10 min før mig. ja ja man må godt blære sig lidt en gang imellem, en kæk kommentar om hvorfor dog holde stille og jeg er forbi. Jeg finder ud af, da jeg rammer skiftezonen at han har fulgt mig det sidste stykke og vi rammer måtte inden for et sekund af hinanden. Mit facit på cykel delen, blev ny PR med 8.16 min, i tiden 2.20.38. watt mæssigt lå jeg nærmere IM pace end Halv IM pace med 221 i snit og en puls på 145 (80%) så faktisk kunne jeg godt have presset lidt mere på, men turen blev kørt i fuld kontrol.

På vej ind i skiftezonen, når vi lige at blive enige om at det er på løbet det bliver afgjort, da en af de andre deltagere råber til mig at jeg skal have min hjelm med mig ind i skifteteltet, at jeg er en snyder, der får en straf.. Nå ja, tak spids, tilbage mod cyklen og hjelmen, men den er allerede blevet fjernet. Overvejer kort at finde den, men tænker fuck det, får jeg straf er der ikke noget at gøre ved det, sket er sket. Hen fat i min pose ind i teltet og på med skoene og afsted.
Da jeg rammer måtten til løberuten har jeg nøjagtigt 1.54.29 til at løbe et halvmarathon, det burde være muligt.
De første par km går forrygende, der er godt tempo på, lidt højt, men godt givet ud komme ikke skidt tilbage.. Ca. 2 km ude henter jeg Dennis igen, endnu en kæk bemærkning om at stå stille bliver afleveret, men kan godt se på ham at han er presset. Det viser sig at være problemer med astma, vi løber lidt sammen, men da han giver udtryk for at han nok ikke kommer igennem, løber jeg mit eget løb.

Ruten er sådan mellemhård, græs og sandet nogen steder, 2 runder på den lokale travbane (for den halve distance) en tur gennem centrum af Billund og ind gennem Lalandia. De første 10 km går ok, de bliver løbet på omkring 50 min, herefter starter straffen på rookie mistake 3, for lidt væske på cykelturen, eller vel nærmere for lidt væske op mod starten og under cykelturen. Kilometer tiderne begynder at falde, jeg kigger på uret konstant, min overbelastning i balle og baglår gør ondt, jeg spejder efter depoter og vand, cola hvad som helst der er væske. Jeg forsøger at regne ud hvad tempo jeg skal holde for at nå sub 5, men hjernen samarbejder ikke rigtigt, Med en time tilbage mangler jeg 10.5 km, ok det er realistisk, hold tempo.
passerer min mor igen, hun får et smil, ingen grund til at gøre hende bekymret.

Der er kun fokus på tiden nu. Må ty til klokken da jeg ved en fejl fik stoppet mit ur i T2, så kan ikke stol på tiden på uret. 5 km hjem og lige godt 30 min igen, den er der næsten, hold de ben igang, sidste gel, noget vand og så ind og tage sidste runde på travbanene, føj den er lang, ud igen, 1 km nu. Der er god tid, du når det!!
Opløbs strækningen nærmer sig, tempoet stiger knyttede næver, overhaler to på vej ind, brøler min glæde ud.
Det lykkedes, sub 5 for første gang, på en dag hvor fejltagelserne stod i kø, men cykelturen gik PERFEKT.

Medalje og highfive uddelt af Race direktør Claus, mødes med Helle, vores venner og pigerne. Jeg er rundtosset, svimmel, har kvalme. Sætter mig ned og puster ud, op og stå for at sætte mig ned igen. Skal bruge lidt tid på at samle mig, det er første gang jeg har været så presset bagefter. Sidder og lader bare glæden og lettelsen skylle igennem mig.

Challenge Danmark er faktisk et rigtigt fedt stævne, ok svømmerute, lækker og hurtig cykelrute, jeg er fan af at det er en lang rute og en udemærket og til tider udfordrende løbetur.
Hvis de får styr på de små børnesygdomme og en bedre logistik omkring indcheck og transport, kan det blive et absolut top stævne. Det er super familie venligt, det er også et plus. jeg vil i hvert fald deltage igen på et tidspunkt.

Comments are closed