Karrebæksminde Triatlon 1/4 IM distance Marietta Maiz Andersen

Ja nu kommer undskyldningerne…. Jeg har i år trænet lidt sporadisk på grund af det her 5 års osteopatistudie sideløbende med mit job som fysioterapeut. Dvs virkelig virkelig lidt træning. Det er blevet til ca 11 km svømning siden nytår, ja faktisk siden oktober. 1125 km cykling Siden nytår, hvor de 250 lå på en samlet uge. Løb: igennemsnit 7 km om ugen af en varighed på 49 min. 333 timers SOFA, hvis ikke mere. 250 af disse timer med næsen i en bog.

Derfor absolut ingen forventninger til Karrebæksminde i træningsmæssig forstand. Jeg havde egentlig bare tilmeldt mig stævnet fordi jeg havde hørt at det skulle være så hyggeligt og et lidt af et ATK-fluepapir. Planen var bare at presse citronen. Og smile og vinke samtidig.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg igennem min 3årige karriere som ATK café-triathlet har kæmpet en del med at løbe. Jokes som “jeg punkterede på løberuten” har været helt almindelige, tja SÅ almindelige at andre også har joket med det. Og det siger ikke så lidt når man er en halv time længere om at gennemføre et Marathon(5:50)end om at cykle 180 km.(5:17) Og man overhører kommentarer fra publikum som ” der er vist en der er gået kold der” (med mine normalt 6:30 pr km kan jeg dog godt forstå at man kunne tro det… men næ nej, jeg løb bare langsomt.)

Men sådan et sted midt i maj på en 6 km tur begyndte der at ske en lille ændring. Mine lægge omformes typisk til beton efter løb, det skete ikke. Det føltes vist lidt lettere at komme fremad i “hop fra ben til ben” og de mavekneb jeg tidligere indimellem har døjet med udeblev helt. Det samme fra ryggen som altid føltes lidt sløv.

Det her brief bliver måske ikke så meget om selve racet i Kbæk, men nærmere en evaluering af hvorfor det gik som det gik. Derfor må jeg lige ta et spring til siden og fortælle min trofaste skare af følgere(høhø) om en anden ændring jeg har prøvet lidt af det seneste stykke tid.
En af de nye undersøgelsesteknikker på osteopatistudiet indebærer at “trykke klienterne i maven”. Jeg er i forbindelse med det her hollistiske studie blevet opmærksom på, hvad der sker med mave/tarme/fordøjelse/hormoner/hjerne i forbindelse med den primært biomekaniske terapeut jeg var og stadig delvis er.

Først en interesse for mave og tarmbakterier blev testet på egen krop i vinters, ved tilskud af probiotika , og undgå gluten. det gjorde egentlig ikke så meget på træningsfronten. Men min fordøjelse er generelt blevet bedre. Den stive lænd om morgenen er også blevet mindre stiv.
Gennem hele foråret har jeg til tider været begravet i at opsøge information om kost på et lidt andet plan end de 7 kostråd.

Ok … så skar jeg ned på kød. Meget ned på kød. Stort set helt ned. Og op for grønt, meget op. Der smutter stadig en friskfanget fisk ned. Og jeg piller dog ikke kyllingen op af salaten hvis jeg får det serveret. Men i det store hele, så tror jeg faktisk på at der er en del mere skidt i de dyr end først antaget.

Jeg har gjort det her liiiidt i smug. Først og fremmest fordi jeg ikke vil stemples som vegetar, pescatar, veganer, treehugger, flexitar eller andet. Jeg vil bare gerne være Marietta/Maiz (som lever overvejende plantebaseret…. men kun hvis nogen spørger)

Nå, tilbage til stranden i Kbæk for et kortere brief af selve racet. Tilmeldt under amateur triathlon klub (ved en autocorrect fejl) Svømningen var bare vaskemaskine når det er bedst. Total kaos. Kan hverken komme frem eller tilbage, just go With The flow. Skifter fint. Eller …. dvs glemmer lige at ta hjelm og nummer på inden jeg hiver cyklen ned. Haha, mig der bare troede at jeg skulle ta den på rutinen… øhhh NOT.

Cykler bare på følelsen, lost track og ved ikke hvor langt jeg er. Så jeg kører bare. Hopper af og løber… løber 5:30… og er ikke mere presset end jeg har lyst til. Stopper helt i samtlige depoter, det er BARE blevet en dårlig vane.
Det hele er bare en fest, og den røde måtte føltes lige akkurat så lang og “fed” som den plejer…
Rammer Mål med: en standard svømning, et for mig vildt cykelsnit på 36,4 og et overraskende lidt mindre langsomt løbesnit på 5:40/km

Helt uden forventninger, stress over dårlig og manglende forberedelse, samt en ny tilgang til det brændstof vi fylder på os selv, Løb jeg det bedste race til dato.
Håber på at inspirere andre med den her historie som langt fra er slut, forhåbentlig bare starten, eller i det mindste sætte nogle tanker igang, hvor specifik træning bliver sat lidt i baggrunden.
Jeg vil lige smide et par shoutouts til et par seje folk der deler glædeligt ud af deres oplevelser og har inspireret mig undervejs.

#Vores tidligere formands podcast “Martin Melcher Version 2.0. (Handler om inspirerende mennesker og lidt om “planter”indimellem.
Martin Melcher | Version 2.0 af Martin Melcher
https://itun.es/dk/WGBZjb.c

#”Plantetinget” hvor Martin også er gæst i episode 14. Desuden et virkelig godt podcast
Plantetinget af Veganisme og plantebaseret livsstil.
https://itun.es/dk/bzYgib.c

#Hvis det skal være rigtig nørdet så er her et link til foodrevolution, som er produceret af en klinik i Michigan det praktiserer natural medicine.

#Et godt råd: Se og lyt altid med kritiske øjne og ører.
Desuden vil jeg lige sige tillykke til alle der var med. Det er superfedt at der er kommet så mange nye triatleter i ATK. Wuup -wuup for heppekoret og det altid megafede sammenhold vi har.

Hav en fin sæson derude.
Grønne hilsner Maiz

Comments are closed.