Regler for cykling
Nedenstående er et regelsæt gældende for fællestræninger med ATK, HUSK dem og FØLG dem. Så får vi alle en god, sikker tur.
1. HUSK Hjelm – ingen hjelm = ingen træning
2. Vær realistisk om dit niveau. Der er langt hjem hvis du går kold med 50 km hjem
3. INGEN bøjle kørsel i grupper. Bøjlerne er til solo intervaller eller som minimum 10 meter til nærmeste rytter for og bag
4. Du skal selv kunne skifte slange osv
5. Husk energi til de lange ture
6. Tjek vejrudsigten også for Helsingør hvis det er der turen går hen. Og klæd dig på derefter.
7. Ved inddeling i grupper, hold tempoet der svarer til gruppen du kører i. Er du usikker på niveauet så start hellere i en langsommere gruppe og lær af det til næste gang
8. Lær det specielle cykel sprog og tegn som fremgår herunder:
SE OP, betyder se op og vær opmærksom, det betyder ikke KLODS BREMSEN.
HUL eller at der bliver peget ned betyder, hul eller anden forhindring på vejen(grene, sten osv.)
Hvis der bliver viftet med hånden bagud eller klappet på ballen så betyder det forhindring til den side der klappes/viftes. Alt fra parkerede biler til indsnævring af vejen osv.
FORFRA siger sig selv. Forhindring forfra, kan være biler
BAGFRA, det samme som FORFRA bare ja. Bagfra.
Vis hensyn når I kører. Undgå at fylde hele vejen. Smid ikke affald – en tom gel pakke vejer ikke noget, stop den i lommen.
Byer er ikke stedet til intervaller, skilte spurt osv. Det hører til uden for byen.
HVIS I bliver dyttet af, råbt af eller på andre måder chikaneret, ignorer det, eller vink høfligt tilbage. Husk I repræsenterer klubben, SPECIELT hvis I har klubtøj på!