Bjergkongen Nicki havde på forhånd meldt, at der var chance for at kronen skulle gives videre, og som alle gode atleter meldte vi naturligvis alle diverse handicap; offseason, ekstra kilo, bentræning, manglende bentræning, osv…:-)

Personligt havde jeg ikke taget linser på og kunne derfor ikke se skærmen med stilling, watt, hastighed mv. – glimrende undskyldning!

Vi får os alle installeret på cyklerne og nu begynder konkurrencestemningen… Sidemanden bliver disset, benene varmes op, der sammenlignes vægt (før og efter toiletbesøg), musklerne flexes i spejlene og der meldes endnu flere handicap på forhånd…:-)

Nedtællingen starter – sommerfuglene har indfundet sig i maven og jeg tænker bare; Jeg er SLET ikke klar til det her!!
BUM – afsted det går! Musikken spiller for fulde gardiner og sveden hagler af mig fra første 100m… Du godeste – det bliver en laaaang tur!

Nu er det som sagt 3. gang jeg skal op ad bjerget, så jeg har luret, at der er lidt taktik ved de her X-trainer maskiner. Man skal have en klar strategi fra start! Enten, så kører man tung, tung belastning hele vejen (dermed flytter man sig hurtigere, til gengæld er det udelukkende på rå muskelstyrke i benene – og det gør naller) eller også så kører man med en lavere belasting med meget høj kadence (så er det kondien der bliver afgørende og man skal være forberedt på max puls hele vejen).
Jeg vælger strategi 1! Selv med 1,5 kg ekstra offseason-vægt, så vejer jeg stadig en del mindre end sidste gang, så jeg ved at iflg. maskinens beregninger, så vil jeg flytte mig hurtigere end de tunge drenge, hvis bare jeg kan træde virkelig hårdt!

Men fy for pokker – det er hårdt.. det er benhårdt!! Vi kæmper os alle sveddryppende igennem, og da vi er halvvejs så tænker jeg; nu giver jeg op.. det kan være lige meget… det er også ok, at jeg ikke kunne holde den… Arg, fandme nej! Bliv nu ved Danielle – du har et par gode stænger – go for it!
Så der bliver kæmpet på livet løs! Min fantastiske sportskommentator aka Morten Hjort sidder ved siden af mig og giver mig løbende updates på stillingen (da jeg jo ikke selv kan se den) – du er sgu en kammerat Morten!
Sprinteren Eric Llull og jeg ligger konstant 30-40m fra hinanden og skiftes til at tage føringen.
Men hele feltet ligger tæt og man ved, at hvis man slapper bare den mindste smule af, mens man desperat suger på vandflasken – så er man ude!
Endelig, endelig rammer vi de sidste km af det lede bjerg, men Eric stikker af! Hvor pokker har han gemt de sidste kræfter henne?? Pludselig ligger han 400m foran og jeg kan på ingen måde nå ham. Kræfterne er også fuldstændig sluppet op fra min side, og jeg får med nød og næppe kæmpet mig i mål i tiden 1.12.49 – en væsentlig forbedring fra sidst på 23 min!!!
Jeg er i væsentlig bedre form end i april, men det siger også en del om, hvor stor indflydelse vægten har!
Men, men… med en gennesnits watt på 196, svarende til 3,1 watt per kg – så kom jeg altså ikke sovende til den 2.plads!:-)

Nu har vi vist set Alpe d’Huez nok for denne gang – så næste gang er der trusler om det Skaldede Bjerg aka. Mont Ventoux – 22km…. av, av, av!!
Jeg er klar – Er I??

/Bjergprinsessen:-)

Det var en lille sluttet skare på 10 personer (der var for en uge siden 16 tilmeldte, hvad gik der lige galt??) der satte sig til rette på cyklerne. klar til mellem en og to timers opstigning på det skønne og frygtede bjerg.

Undertegnede havde valgt at sætte sig på cykel 17 som jo var god ved mig sidste gang. Den var stadig god ved mig. dog ikke helt så meget som sidst;-)

Efter en kort introduktion til de nye deltagere, satte Ulrik tiden igang. Forholdsvis hurtigt stod det klart at kampen om bjerget endnu engang ville stå mellem Kim Lundberg og undertegnede. Kim lagde hårdt ud, det stod klart at han forsøgte at sætte mig under pres fra starten. Men lært af erfaring holdt jeg min taktik og mit pace, Alpe D’Huez kan være en led kælling:-) og hun giver ikke ved dørene. Omkring km 3-4 stykker fik jeg slået hullet og kunne derfra øge stille og roligt frem mod mål. Men super kørt af kim og godt presset.

Længere nede i feltet udspillede sig der en drabelig duel mellem Stephen og Martin, der ind på de sidste 500 meter blot havde 10 meter mellem sig.

Overalt i feltet blev der kæmpet hårdt og den gamle sandhed kom til sin ret “På et bjerg kan ingen gemme sig”

Dagen bød på to personlige rekorder gik fra 1.25.32 til 1.22.56 og Morten fra 1.31.18 til 1.19.59 fantastiske resultater. Der var også to der fik sat ny maxpuls på cyklen Martin s og Paul mener jeg det var, var begge og ramme 103% af deres maxpuls.

Må indrømme at jeg startede dagen lidt skuffet over mængden af deltagere, men sluttede eventen med et smil. Det er intet mindre en verdensklasse at mærke den opbakning der var til alle deltagere, at folk sidder max presset på cyklen og stadig har overskud til at heppe andre i mål, gør mig glad og stolt af at være en del af det her fællesskab.

Jer der endnu ikke har prøvet kræfter med X-trainer opfordres til at melde jer til når vi kører igen 11. oktober kl. 12.00 på X-trainer surprise.

Til slut en stor tak til jer der deltog i er alle vindere

Nicki “still king of the mountain”

På en råkold og blæsende lørdag i Januar hvor vinteren endelig havde besluttet at give lyd fra sig. Afholdt ATK det første indendørs klubmesterskab i cykling. Stedet var Balance Club i Rødovre, udfordringen Alpe D´Huez på spinningscykler monteret med x-trainer, dagens lækkerbisken/helvede alt efter temperament hed således 13.7 km, 21 hårnåle sving, ikke det sværeste af de Franske bjerge, men helt sikkert et af de mere legendariske. Store kampe er blevet kæmpet og store stjerner er blevet knust på Alpe D´Huezs asfalt. Nu var det så vores tur!! 13 forventningsfulde ATKere næsten alle som en i matchende klubtøj, Oh yeah det var endeligt kommet, sad vi klar på cyklerne, mens Ulrik event master, gennemgik opsætningen af cyklerne. Stemningen var noget nær elektrisk, dels af spænding over den forestående tur, men nok mest på grund af at vi endelig kunne få lov til at vise klubfarverne frem, at det så var til et event gjorde det ekstra fedt. Vi så og var super skarpe alle som en, Ulrik modtog en del spørgsmål og sjovt nok var de fleste spørgsmål fra herrerne centreret omkring wattmåling på cyklerne. Hvilket affødte kommentaren at “mænd har det med watt, som kvinder har det med vægt”

Tiden blev sat igang og efter et minuts kort opvarmning, BANG 10% stigning de næste 2 km, munter snak blev hurtigt afløst af tung vejrtrækning, og blikke rettet stift mod storskærmen, som ville det at ned stirre den,ville få kilometrene til at gå lettere og hurtigere. Forholdsvis hurtigt blev en frontgruppe dannet af Nicki og Kim og efter de første 4 km, stod det klart at det var der vinderen på herrer siden skulle findes, mens Sandra stødt og roligt trak fra hos kvinderne. Lidt over halvvejs så det ud til at Nicki og Sandra havde fået slået de huller der skulle for at sikre sig sejrene i dette første klubmesterskab, nu skulle kadencen bare holdes!! Og ingen grund til at trække spændingen, Nicki og Sandra holdt hjem og sikrede sig sejrene med tiderne 59.33 og 1.16.52. Mens vi alle kæmpede os mod toppen udfyldte Ulrik rollen som vandbærer og speaker til UG og fik presset de sidste procenter ud af os. Efter alle mand og damer havde nået toppen, stod den på velfortjent kage, fra Nicki der lige er blevet far for anden gang.

Ud over de to vindere, fortjener alle der deltog en kæmpe tak og ros, det var et super arrangement og engagementet var intet mindre end verdensklasse. To deltagere skal dog fremhæves, Robert Jensen dagens wattmonster, med imponerende 282 i snit vel og mærke over 1.14.50

Sidst men absolut ikke mindst Cæcilie Melcher. Dagens fighter intet mindre!! Hun gav udtrykket “at æde sig selv” helt ny mening, det var vilje og kamp på højt plan. At kæmpe sig i mål på 1.52.04 på ren vilje er inspirerende og fortjener særligt ros, GODT KÆMPET!!

Til slut et par citater fra dagen:

Nicolai “Fuck det var hårdt, troede jeg skulle dø.. Hvornår kører vi igen??”

Rasmus “ATK bare er og bliver den fedeste Tri-klub nord for Alperne. Hold nu fast et sammenhold! Virkelig imponerende med kun 4-5 mdr på bagen”

Danielle “Det var benhårdt, men for pokker hvor var vi lækre i klubtøjet!!”

ATK på Facebook “Phew, sikke en dag! Alpe de Huez event i Balance Klub i Rødovre har trukket tænder ud, men ikke desto mindre er der FULDT hold i morgen til spinning! Ikke en ATK plads ledig”

Se DET ER SPORT!!

Hold øje med eventsiden, for det er ikke sidste gang vi har besteget bjerge i Rødovre.

Nicki Hauglund