10 spændte ATK’ere var mødt op i strålende solskin, for at deltage på en af de to distancer;

Kort: 6,2 km løb – 19,3 km cykel – 3,1 km løb
Lang: 9,3 km løb – 28,95 km cykel – 6,2 km løb

I alt var 99 deltagere med i racet, så det var super flot at 10% var ATK’ere – især når det nu gjaldt kampen om Amager!

Det var en god blanding af erfarne og rookies, så forventningerne til dagen var meget forskellige – dog havde alle samme målsætning – at fuldføre og nyde en iskold San Miguel på målstregen – hvilket i særdeleshed lykkedes!!:-)

Undertegnede var noget nervøs for situationen, da sidste års 1. plads på den korte distance gerne skulle forsvares. Derfor blev der lagt ud med et godt løb med 4.25 min/km – hvilket gav en god føring ud på cykelruten – men ak… Efter ca. 7 km kunne jeg pludselig mærke de forfærdelige “dunk” fra baghjulet, og måtte konstatere, at jeg var punkteret!!
Grædefærdig måtte jeg ind i vejkanten, hvor en utroligt venlig cykelrytter tilbød at hjælpe mig med slangeskift. Vi fumlede rundt i 7 min, imens jeg bare så alle kvinderne passere ude på vejen og jeg vidste at 1. pladsen var forduftet.
Jeg har altid sagt, at hvis jeg punkterede på et sprintstævne – så ville jeg udgå! Det er simpelthen umuligt at hente den tid hjem på sådan et kort stævne…
Men!! Fandme nej – jeg havde drømt om den podieplads hele natten – så jeg var simpelthen nødt til at give det et forsøg! Op på cyklen igen, og så bare afsted på runde 2 med fuld hammer!
Jeg når lige akkurat at hente Karina Borg fra Kvik Tri lige inden skiftezonen, og så var det ellers bare på med løbeskoene og af sted. Jeg vidste, at jeg kun havde 3 km – så det var alt eller intet – men for pokker benene lystrede slet ikke den første kilometer efter sådan en hård cykeltur… Jeg blev ved med at kigge ned på mine ben og sende signaler fra hjernen om at de skulle flytte sig hurtigere, men det hjalp lige lidt…
På 2. kilometer får jeg lige set en fin ATK-numse forsvinde ind i skoven et par 100 meter længere fremme – den genkendte jeg naturligvis som fru Hartley’s – og så kom der pludselig gang i de ben!
Fik hoppet omkring 2 herrer som så noget utilfredse ud, men jeg var pænt ligeglad, for jeg skulle bare nå at indhente nogen kvinder! På den sidste kilometer kan jeg se Hartley og Malene Dissing foran mig, og selvom min krop er helt færdig, så siger jeg til mig selv; hvis du har noget som helst tilbage at skyde med – så er det nu!
Så jeg glemmer alt om puls, muskelsmerter og åndedræt og spæner det bedste mine lange ben kan bære – forbi Hartley, Malene og en eller anden uheldig herre og får kastet mig ind over målstregen – lige præcis godt nok til en 3. plads!!! Totalt sejr!!!!:-)
Dagens morale: Never Give Up!!
Alle de seje ATK’ere gav den simpelthen så meget gas – det var en ren fornøjelse at se – især Bianca – som på trods af at Will forsøgte at køre hende ned;-) – lavede en super 1.plads!! Så fedt med ATK farverne på podiet!
Derudover super resultater til herrerne – alt i alt – endnu en fantastisk dag med ATK!!!
Det er skønt, at vi kan race som død og helvede, og samtidig have overskud til at heppe på hinanden på ruten og hygge os velfortjent i solen efterfølgende – jeg ÆÆÆLSKER ATK!!

I kan læse mere om stævnet her:
http://www.kvik-tri.dk/foraarsduatlon-resultater-og-billeder/
Hvor der også er link til resultater og billeder.
Glæder mig helt vildt til næste stævne!
/Danielle

27.4.14 der skulle slås hul på 2014 første goodieback med alverdens lækker raceknas. Knap et halvt år før lød et langt duathlon stævne på dansk grund, som en hård nød, men eneste reelle gode mulighed i min sæson 2 måneder før første Ironman i år til at testen vinterens slid af. 10km løb -120km cykel – 20km løb.

Godmorgen og Halløj på ATK-kontoret kl 6 og 3 timer til race. Kroppen føltes god med en del første løbsnerver i sindet. Timerne blev investeret i mætning af væske- og foodtemplet og nerverne vinkede farvel. Solen slikkede på teglene i kolonihavehuset i Ørestaden og en svag duft af amarenokirsebær produktion fra ismejeriet bredte sig i haven. Herren var klar!

Genstart kl 9 og allerede vinket og krammet de første fra heppekoret kort før start. Tak Danielle&Martin. Sammen til start på dagen og med samme mål som mig var Rasmus Meinicke. Paul Saurbrey var klar på sprintdistancen og så sulten og tændt ud kort før den lange blev skudt af sted.

10.9.8.3.2.1 bum afsted i vilde sky ad Islands brygges solbeskinnede tærebelagte lossepladsjord. En herlig omgang af benfægteri, albuedans og olympisk spring for heste så var vi igang. Første 10km gik godt og havde som plan tænkt at en 42-43 min inkl T1 var en solid bund for ikke at tabe løbet i starten. Glem det tænkte forårsstængerne og rev mig afsted i hæsblæsende tempi. 36,35 min senere og ind i T1 til afhentning af Sorte Buddha.38min blev brugt istedet for, så tænkte at cyklen skulle have lov at blive godt varm før, den skulle have lidt mere gas. Nød en dobbelt klapper med peanutbutter lækkermås og fik den fornødne tro på, at nu kunne der lukkes lidt op. Fik hurtigt hentet lidt ind på dem som jeg lod slippe væk i madloadingen.

Ruten til cykeldelen havde jeg besøgt pænt flittigt, så ingen overraskelser at komme efter, hvilket altid giver en dejlig ro i sindet. Kom rundt på de først 41 km med gode ben og et snit på 36,9km/t. Det skulle vise sig at være en ok start og holdt stort set farten på anden runde. Vinden kom fra øst og generede nok de fleste nok til at farten blev udfordret. Efter 85-90 km begyndte jeg for første gang at tænke, når…, nu skal du grave lidt dybere. Ganske sandt lidt efter og der blev flittigt indtaget diverse vækstfremmere, stråforkortere og bindemidler for at levere sukker til templet. Virkede fornuftigt og skruede samtidig en smule ned, da 20 km tæretur begyndte at spøge:-) smid lidt pace men kom i T2 på 3t23min og med snit 35,8.

Kom ud af T2 med to Tønder spændt på anklerne, zoot racers, hvor stolte jeg jer i T1:-) sagde bærret på toppen af templet. 910eren sagde noget andet og en god løbetur på de sidste 20km kom så småt igang. Fik hurtigt taget toppen af begejstringen indtil jeg ramte Stedet, hvor nogle havde parkeret en stor fed bus med reklamer på siden for verdens sejeste triklub. Skal love for, at et heppekor i de flotte farver altid er vejen frem, når der liders og kan kun minde alle om at komme derud, når I ikke dyster og kan finde tid. Det virker!!! Og kurere alle skader, ømheder og hovedbrud. Af hjertet tak ATK!!! Kom levende i mål i tiden 1.22 og fik samlet brugt 5.24 på powerman. Tilfreds – ja det tror jeg nok du kan bandeenløvepå:-)21 plads overall og måske et kvalificeringerne halløj til VM powerman agegrouper Zofingen senere på året. Det kan tirsdagen måske løfte sløret for.

Train hard – win easy – #ATKONTOUR